Gennem ild og vand

Gennem ild og vand
May 1, 2012 Ib
In foto, fotografering
Colin McRae, Argentina 2000 – Kamera: Kodak DCS520C. Objektiv: Canon EF 35-350 mm f/3,5-5,6L. Brændvidde 110 mm. Lukkertid: 1/320 sek. Blænde: f/5,0. ISO 400.

Colin McRae, Argentina 2000 – Kamera: Kodak DCS520C. Objektiv: Canon EF 35-350 mm f/3,5-5,6L. Brændvidde 110 mm. Lukkertid: 1/320 sek. Blænde: f/5,0. ISO 400.

Jeg havde været undervejs i 32 timer. Turen gik først med Varig til London og siden videre via Sao Paolo til Cordoba i Argentina.
Manden der skulle møde mig i Cordoba med en bil dukkede ikke op, men jeg fik snakket mig til et lift med nogle rallyfolk til Villa Carlos Paz, hvor rallyet havde base, og jeg var omsider blevet indlogeret på mit hotel.
Nærmest per refleks tændte jeg fjersynet, og blev som det første mødt af Lena Nystrøm og resten af Aqua med ordene: ”I’ve been around the world”.
Så langt hjemmefra virkede sangen som en personlig velkomst, og jeg følte mig straks hjemme, trods de uvante omgivelser.
Året var 2000 og det var mit første – og til dato eneste – møde med Argentina og deres VM rally. Desværre må man sige, for det var en af de mest spektakulære rallyoplevelser jeg har haft.
Intet andet rally byder på så mange vand gennemkørsler, og hvor ellers kan man opleve tilskuerne ankomme på hesteryg eller se rallybilerne i et ”månelandskab”?
Jeg havde så mange gode billeder med hjem, at det var svært at vælge. Jeg tror aldrig billedet herover har været offentliggjort, selv om det byder på både ild og vand på samme tid.
Colin McRae’s Ford Focus WRC er blevet luftbåren efter et af de berømte watersplash. Undervejs har bundpladen ramt nogle af de mange sten omkring vandløbet, så gnisterne lyser under bilen.
Fotograferne var tvunget til at stå meget tæt på vejen. Nogle af mine billeder af landingerne blev taget med 35 mm brændvidde for at få hele bilen med, og flere af bilerne havde store problemer med landingen. Så oplevelsen var særdeles intens og lidt frygtindgydende.

Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published.

*

four × 4 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.