Da jeg fulgte dette års Monte Carlo Rally på min computer og hørte om vejrforholdene i bjergene gik mine tanker 30 år tilbage, til 1984, hvor jeg selv dækkede dette rally første gang.
Dengang havde vi også både regn og kraftigt snefald, efter sigende det voldsomste snevejr i 25 år, og som om det ikke var nok, fik vi indledningsvis en omgang lyn og torden. Monte Carlo rallyet kan virkelig byde på vekslende vejrforhold.
Det var før man indførte faste servicepladser, og teamene måtte selv finde egnede steder til dette. På billedet ses den senere vinder Walther Röhrl under et servicestop. Bemærk, at køreren sidder i bilen, mens den bliver serviceret.
Walther Röhrl vandt det år rallyet for fjerde gang og i det fjerde bilmærke. Den rekord står den dag i dag.
Kamera: Nikon
Film: Kodachrome