Hvad er et godt billede?

Hvad er et godt billede?
January 24, 2012 Ib
In foto, fotografering
Kamera: Canon EOS-1D Mark IV. Objektiv: Canon EF35-350 mm f/435-5,6L. Lukkertid: 1/320 sek. Blænde: f/5,0. ISO 200

Kamera: Canon EOS-1D Mark IV. Objektiv: Canon EF35-350 mm f/435-5,6L. Lukkertid: 1/320 sek. Blænde: f/5,0. ISO 200

”Hvad er et godt billede, og hvordan kan man se, et billede er godt?”
Jeg får fra tid til anden spørgsmål af denne type, og svarer næsten altid med et modspørgsmål: ”Til hvad?”
I min verden tages de fleste billeder med et bestemt formål for øje. Og der er vidt forskellige krav til f.eks. et børneportræt, som skal glæde farmor, og et produktbillede til et varekatalog.
Spørgsmålet ligger også lidt i forlængelse af den stadigt tilbagevendende debat om reglerne for pressefoto. Den kommer med sikkerhed op at vende hvert år i forbindelse med Årets Pressefoto konkurrencerne.
”Hvor meget må man pille ved RAW optagelsen?”
”Ingenting – og så lidt almindelig billedbehandling”, lyder svaret som regel.
Det svarer lidt til et af mine favorit statements: ”The decision is maybe, and that’s final”.
Men lad mig komme tilbage på det oprindelige spor.
De fleste af mine billeder er taget til magasiner, aviser og reklamer, og det har jeg altid hængende et sted inde i baghovedet.
Jeg tænker ofte i færdige layouts og beskæringsmuligheder, når jeg komponerer mine billeder. Jeg gør plads til overskrifter og tekstblokke, eller vælger et format, der kan tilpasses flere beskæringer.
Tilbage i 80’erne arbejdede jeg sammen med en layouter, som tænkte i samme snørklede baner, som jeg selv. Det betød, at han kunne se de samme muligheder i billederne, uden yderligere forklaringer. Men så heldig er man sjældent. Jeg har i hvert tilfælde ikke oplevet det mere end den ene gang.
Men mindre kan også gøre det. En dialog med layouteren kan også gøre underværker for det færdige resultat.
Modsat kan et misforstået layout også ødelægge et godt billede, så samarbejde og kommunikation har stor betydning for det gode billede.
I eksemplet herover har jeg sørget for, at der var så meget luft omkring hovedmotivet, at man kunne arbejde lidt med det færdige layout. Selve opbygningen af dobbeltopslaget, med en stor overskrift øverst, en lille tekstblok i høre side og en sponsorblok i bunden, lå fast på forhånd.
Det færdige resultat i bladet afveg lidt fra layoutet herunder , men de enkelte elementets placering var den samme.
Billedet fanger læserens opmærksomhed, er teknisk i orden, passer ind i layoutet og illustrerer artiklens emne. Det løser med andre ord opgaven, og er derfor et godt billede.
Men som reklame for det lokale vandværk er det mindre vellykket.

 

Det færdige resultat, layoutet i Adobe Indesign

Det færdige resultat, layoutet i Adobe Indesign

Comment (1)

  1. Allan Høgholm 9 years ago

    Rigtig godt indlæg Ib. Det er ikke noget, så mange tænker på idag, at nogle billeder også skal passe ind i en sammenhæng, jeg gør hvertfald ikke. Jeg går oftest efter et billede, som kan stå alene 🙂

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

3 × 5 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.