Normalt står jeg bag kameraet. Men det har faktisk været undtagelser. Specielt i 70’erne, hvor nogle af mine kolleger af uransagelige grunde brugte mig som model.
I 1979 blev jeg overtalt til at medvirke i en reklame for noget så absurd som vand på flaske. Produktet hed Ramlösa, og jeg skulle optræde i et tidstypisk miljø med ”mine børn”.
Miljøet var faktisk autentisk. Det var en lejlighed, der tilhørte en ansat i studiet. Familien var også næsten autentisk. Det var nemlig min egen søn, Christian, der er med på billedet. Min datter var dog i dette tilfælde en professionel børnemodel, som vi til daglig kaldte Perletand på grund af hendes smil.
Efter optagelsen besluttede jeg mig for a smage på det usædvanlige produkt, og opdagede til min overraskelse, at det faktisk smagte ganske forfriskende.
Billedet fik en langt større udbredelse og længere liv, end nogen af os havde forudset. Det endte nemlig i en skolebog, hvor det efter sigende blev brugt til at illustrere begrebet ” den bløde mand” i reklamen.
Comments (0)
Leave a reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.