Inspiration kan komme på de mest uventede tider og steder. I det aktuelle tilfælde kom den, da jeg slukkede lyset i stuen.
Der blev nemlig ikke helt mørkt i stuen. En ensom gadelygte lyste gennem vinduerne og lavede mønstre på væggen. Derfor besluttede jeg, at se hvor lidt lys mit Canon EOS 1DX egentligt kunne nøjes med.
ISO blev skruet op til 51200 og lukkertiden sat til 1/25 sek. Og blænden åbnet helt til 2,8. Overraskende nok fungerede autofokus i det svage lys, og jeg fik et par skud i kassen.
Allerede, da jeg stod i den mørke stue, havde jeg en ide om, at billedet skulle indgå i en collage, hvis der kom noget brugbart ud af eksperimentet. Og jeg havde allerede et bestemt billede i tankerne som det andet element. Et low-key portræt fra en workshop, jeg afholdt for flere år siden.
Portrættet er taget med mit allerede på det tidspunkt gamle, EOS 1Ds, men det passede, med nogle få justeringer i en ny RAW konvertering, stemningsmæssigt til den mørke stue.
Derefter åbnede jeg begge billeder i Photoshop. Næste trin var at maske modellens oprindelige bagrund bort ved hjælp af Quick Selection værktøjet og Refine Edge. Derefter blev billedet, med maske, lagt ind som et nyt lag, over på billedet med den skumle stue.
Stuen fremstod dog, med sine 51200 ISO, kornet som et gammelt analog billede, mens modellen stort set fra glat og fin. Det var derfor fra starten tydeligt, at en vis tilpasning var nødvendig .
Næste trin var derfor gå til Noise i Filter menuen. Her brugte jeg Uniform i Distribution og satte et flueben ved monochromatic. Amount satte jeg til 26 %. Det så dog stadig ikke helt rigtigt ud. Derfor gik jeg tilbage og kopierede det oprindelige lag med portrættet og tilføjede Noise effekten her, mens jeg bevarede det oprindelige lag nedenunder. ”Noise laget” reducerede jeg derefter til 86% i Opacity. Nu fremstod laget med den rigtige portion ”støj”, men laget var lidt for lyst o forhold til stuen. Derfor tilføjede jeg et ”Level” lag til portrætlaget og foretog den sidste afbalancering.
Her havde jeg oprindeligt besluttet at stoppe. Men i sidste øjeblik ændrede jeg også Opacity i det underste Portrætlag til 86 % for at få kornstrukturerne til at smelte lidt mere sammen.
Den lille version her på siden yder desværre ikke det færdige resultat fuld retfærdighed, men jeg er ganske godt tilfreds med resultatet selv.
Comments (0)
Leave a reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
