Husk at opdatere

Husk at opdatere
December 13, 2012 Ib
In billedbehandling, foto

Morgenstemning.
Kamera: Pentax Optio W20
Foto: Ib Trebbien

Det er en god ide checke sine programmer for opdateringer jævnligt. Producenterne retter løbende fejl eller tilføjer nye funktioner.

Lige nu er Adobe aktuel med en større opdatering af Photoshop CS6. Her er det nok sær dem med en MacBook Pro med Retina-skærm vil blive glade for at få endnu mere ud af deres julelys i øjene, da den nyeste opdatering understøtter Retina-formatet (HiDPI).

”Vi bestræber os på at kunne understøtte det nyeste hardware og digitale teknologier. Derfor har vi sørget for, at alle Photoshop CS6-brugere fra i dag har fuld understøttelse af Apple MacBook Pros Retina-skærm,” udtaler Mariah Andén, nordisk marketingchef for Digital Media hos Adobe.

Har man Photoshop CS6 igennem et medlemsskab af Adobe Creative Cloud, får man endnu flere funktioner med den nye opdatering. Opdateringen giver nemlig understøttelse af Smart Object for Blur Gallery og Liquify, 3D-forbedringer og mulighed for hurtigt at eksportere CSS-kode til tekst og objekter, så man hurtigere kan lave websider ud fra sit mock-up i Photoshop CS6, og så er der kommet nye actions.

Siden Creative Cloud blev lanceret i april i år, er antallet af medlemmer vokset til 1 mio. Heraf er 326.000 personer betalende medlemmer, hvilket svarer til antallet af indbyggere i Aarhus.

”Både professionelle og private kreative har opdaget enkeltheden og sikkerheden ved altid at have adgang til de nyeste funktioner, ikke at være bundet af bestemt hardware og at kunne betale en fast lav medlemspris pr. måned. I dag vælger de fleste medlemmer at tegne abonnement på årsbasis, hvilket understreger pakkeløsningens brede appel,” siger Mariah Andén.
Ny team-løsning lanceres samtidig i Creative Cloud

Samtidig med opdateringen til Photoshop CS6 lancerer Adobe en helt ny version af Creative Cloud til teams, så grupper af kreative kan samarbejde på projekter med Adobe Creative Cloud.  Den helt nye team-platform giver samtidig adgang til  100 GB storage og mulighed for at arbejde på fx et Photoshop-, InDesign-, Premerie Pro-, Flash- eller Illustrator-projekt sammen, uanset hvor man befinder sig – og om man sidder på Mac eller pc. Sammen med en enkel licenshåndtering betyder det bl.a. større fleksibilitet og sikkerhed for marketingafdelinger og bureauer med eksempelvis mange layoutere, grafikere, fotografer og designere.

Med Creative Cloud Connection, der både følger med almindeligt medlemskab af Creative Cloud og Creative Cloud for Teams, kan man nu synkronisere projekter på ens lokale drev, som man kender det fra fx Dropbox.

”Med Creative Cloud Connection giver vi medlemmer en endnu mere smidig brugeroplevelse, når der gemmes projekter i fx Photoshop eller InDesign,” siger Mariah Andén.
Om Creative Cloud

Creative Cloud markerer en ny måde at arbejde med kreative processer på, hvor medlemmer kan udforske, publicere, dele og arbejde på tværs af enheder i skyen og på sin desktop. Man downloader programmerne fra Creative Cloud og deler filerne i skyen. Creative Cloud-tjenesten er tilgængelig i 36 lande og på flere forskellige sprog. I Danmark kan man blive medlem af Adobe Creative Cloud fra 370 kr. om måneden. Eksisterende CS-kunder sparer lige nu 40 pct. på denne pris. Det er også muligt for uddannelsesinstitutioner at benytte tjenesten.

Læs mere på www.adobe.com/go/creativecloud

Alle priser er eksklusiv moms og hentet fra Adobes danske webshop.


Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

sixteen − seven =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.