Aktuelle workshops og kurser

8.-9. Januar 2011
Vinterens Babysæl Safari på Helgoland og naboøen Düne, står for mig som et af årets højdepunkter. Det bedste tidspunkt at opleve sælerne er om vinteren. Sælerne føder deres unger i december og januar, så den første uge i januar er erfaringsvis et optimalt tidspunkt at aflægge besøg.
Helgoland er også kendt som et sandt fugleparadis med over 400 arter repræsenteret. Der er blandt andet store fotogene bestande af suler og lomviger på fjeldet på øens vestside.
Det lille to-motors fly har kun plads til 9 personer plus piloten, så vi kan maksimalt medtage 8 deltagere på denne workshop.
_______________________________
November 2011
East Africa Safari Classic Rally
Vi arrangerer løbende workshops med forskellige emner.
Vi tilbyder desuden individuel undervisning samt workshops og foredrag for klubber o.lign. Kontakt os for nærmere information på telefon 56 36 31 03 eller email: info@trebbien.dk.
___________________________
Workshop eller kursus
- hvad er forskellen
Workshop er det engelske ord for værksted. Det er altså et sted, hvor man kan arbejde, og ikke bare et andet navn for et kursus.
I en workshop sørger vi for ydre rammer med relation til et eller flere emner. Deltagerne får en generel vejledning om emnet/motivet, men da de ofte arbejder på vidt forskellige niveauer, lægges der stor vægt på individuel rådgivning. Inspirationen går begge veje og på kryds og tværs mellem deltagerne, så det er en form, der kræver en aktiv indsats fra deltagerne.
På et kursus arbejder vi med mere traditionel undervisning, hvor en lærer underviser en gruppe elever, der ser, lytter og udfører opgaver.
______________________________________________






